Indlæg Kalender Lokalt Links Hjælp til PDF Print Webmaster
 
Forsiden
  
V i kommunalbestyrelsen
  
Valgprogram
  
Galleri
  
Bliv medlem
Grennesminde Bornholm.
Der findes mange private sociale opholdssteder på Bornholm fra 2-60 ansatte, til forskellige aldre (børn, unge, voksne) og til forskellige målgrupper (børn/unge der er sent udviklede, med autisme, med handicaps, narkomaner, kriminelle, med en psykisk sygdom osv.)
Jeg vil forsøge at orientere lidt om Grennesminde Bornholm. Der er fra flere personer blevet stillet tvivl om at Sirius lukker fordi at Grennesminde skal ”overtage” børnene.
Jeg vil henvise til www.grenb.dk hvor der står at målgruppen er for unge sent udviklede, unge med autisme og unge med lettere psykisk sygdom i alderen 18-30 år, i visse tilfælde ned til 16 år. Se endvidere Bornholms Tidende lørdag den 3. juli 2010.
Grennesminde har specialiseret sig i erhvervsafklaring, uddannelse, arbejde og bo træning.
Et ophold på Grennesminde begynder typisk med erhvervsafklaring, derefter praktik i en virksomhed eller uddannelse, imens de bor på Grennesminde og lærer bo træning (vaske tøj, gøre rent, lave mad osv) i slutningen af forløbet er der udslusning til egen bolig/job.
Grennesminde har ingen viden og ekspertise om børn og slet ikke ekspertise i forhold til behandling af børn der f.eks. kommer fra belastede hjem. Dermed har Grennesminde intet med Sirius at gøre.
Grennesminde har ca. 60 ansatte og 60 % af de unge mennesker der bor på Grennesminde kommer ikke fra Bornholm.
Jeg blev før valget spurgt som privatperson og ikke som politiker om jeg var interesseret i en plads i Aspiefonden under Grennesminde fonden og det sagde jeg ja tak til.
Jeg vil i den forbindelse understrege at jeg som politiker ikke har mulighed for eller indflydelse på at henvise unge til Grennesminde eller andre opholdssteder i øvrigt – det gør BRK´s kompetente medarbejdere i BCB. Jeg er som politiker ikke sagsbehandler men med til at fastlægge serviceniveauet i BRK.

TILBAGE 05-07-2010/Betina Haagensen
 
 
FLERE NYHEDER

 
Denne side vedligeholdes i en WEB123 - Leveret af WEB123.dk