De erhvervsaktive i centrum
I ethvert samfund er vækst hjørnestenen i at sikre beskæftigelse og velfærd. Kilden til fornyelse er iværksætterne og ildsjælene - såvel dem, der starter nye virksomheder som dem, der sætter nye ideer i gang med udgangspunkt i de eksisterende. Derfor skal der være gode vilkår for at etablere og drive selvstændig virksomhed.
Den kommunale erhvervspolitik skal tilgodese såvel de mange små virksomheder som de lidt færre store industrivirksomheder.
Bornholm har i forhold til sin størrelse en imponerende andel af industrielle fremstillingsvirksomheder indenfor fødevareområdet og avancerede industriprodukter til det danske marked og til verdensmarkedet. Venstre vil understøtte, at disse virksomheder får de bedst mulige rammevilkår for fortsat vækst og udvikling. En topmoderne infrastruktur indenfor tele- og datakommunikation er således meget nødvendig.
Bornholm har tilsvarende en lang række velfungerende håndværksvirksomheder, hvor Venstre vil arbejde for, at Bornholms Regionskommune og Håndværket udbygger samarbejdet i hverdagen, således at håndværksvirksomhederne sikres fortsat adgang til opgavernes udførelse og leverancer hertil.
Venstre vil arbejde for, at færge- og trawlerrederier fortsat finder det attraktivt og driftsøkonomisk fornuftigt at havde deres hovedsæde på Bornholm, hvorfor Venstre også her vil arbejde for en fortsat udvikling af rammebetingelser for deres virksomhed.
Overordnet set skal den bornholmske erhvervspolitik ses i en sammenhæng, hvor beskæftigelse og indtjening fremmes via dialog, smidig sagsbehandling og kommunal imødekommenhed.
Offensiv fremme af erhvervslivets vilkår skal være i fokus. Dette skal bl.a. afspejles i takst- og afgiftspolitikken.
Det private erhvervsliv skal have let og ubesværet adgang til såvel den kommunale administration som den politiske ledelse. Bornholms Regionskommune skal på alle niveauer være en troværdig og ordentlig samarbejdspartner, som i flere sammenhænge skal påtage sig en koordinerende funktion.
Offentligt-privat samarbejde fx i form af servicepartnerselskaber kan anvendes i forbindelse med drifts- og serviceopgaver eksempelvis vedligeholdelse af bygninger. Samarbejdsformen bygger på, at de private og offentlige parter sammen udvikler fælles mål for løsningen af den konkrete opgave, som bakkes op af økonomiske incitamenter., En åben kravspecifikation skal fastlægge de overordnede krav til ydelser og resultater. Derefter kan man løbende justere samarbejdet i forhold til ny viden og nye behov.
Forslag: • Høj prioritering af den kommunale sagsbehandling og infrastruktur herunder netværkskapacitet/fibernet etc.. • Revurdering af kommunens indkøbspolitik, set i lyset af den samlede effekt på det bornholmske samfund • Vurdering og formulering af konkrete mål for kommunens samarbejde med det private erhvervsliv. Opfølgning på de opstillede mål foretages i et samarbejde mellem de berørte parter.
Landbrug og fiskeri
Landbruget er et af Bornholms hovederhverv, som samtidig har skabt en lang række bornholmske arbejdspladser i dets fællesvirksomheder, i serviceerhverv og i bygge- og anlægsvirksomheder. Landbruget skal derfor sikres gode udviklingsmuligheder, således at den iværksætterkultur, der kendetegner dette erhverv, kommer til sin ret - til gavn for hele Bornholm.
Samtidig skal der sættes øget fokus på lokalt producerede, højt forædlede kvalitetsfødevarer – såvel konventionelle som økologiske. Det er i den sammenhæng netop afgørende at landbruget har gode betingelser for at producere råvarerne til denne forædling.
Landbrugets rolle som forvalter af den natur, vi alle dagligt glæder os over, skal respekteres. Landbruget skal indgå som en naturlig og ligeværdig medspiller i Bornholms Regionskommunes planer om naturpleje.
Fiskeriet hører til de traditionelle bornholmske erhverv. Det skal sikres, at der også i fremtiden er mulighed for udvikling for såvel det primære erhverv som følgeindustri.
Forslag: • Tiltag, som understøtter og forbedrer det bornholmske image som grøn ø, skal støttes med respekt for landbrugets konkurrenceevne.
Turisme
Gennem en målrettet markedsføring og en fokuseret indsats på at videreudvikle turisme-produktet skal Bornholm etablere sig som en region, der identificeres med såvel kreativitet, frihed og design som uhøjtidelighed og hygge.
Bornholm som turistdestination kan næppe konkurrere på prisen alene. Bornholm må derfor skille sig ud på andre måder: som en gæstfri og levende ø, som forener smukke landskaber og enestående naturområder med kulturoplevelser, spændende byer og mode og design i verdensklasse.
Bornholm er som turistdestination afhængig af at kunne levere en helstøbt og positiv oplevelse af høj kvalitet til vore tilrejsende gæster. Bornholms Regionskommune skal derfor sikre optimale rammebetingelser for turisterhvervets nuværende aktiviteter som erhvervets muligheder for at produktudvikle i såvel høj- som skuldersæson. (fx sejlsportsturisme).
Markedsføring og turistinformation samtænkes i en model hvor ressourceanvendelsen optimeres. Bornholms Regionskommune skal spille en offensiv rolle i forhold til transportmulighederne til bl.a. Tyskland og Polen.
Turisterhvervet har grundlæggende samme behov som det øvrige erhvervsliv, men er derudover direkte berørt af kommunens håndtering af renholdelsen af vore byer, skiltning, naturpleje samt videreudvikling og bevaring af bymiljøer. Bornholms Regionskommune skal medvirke som aktiv medspiller i opkvalificeringen af de ansatte i sektoren.
Forslag: • Fremme mulighederne for konferencefaciliteter • Fremme mulighederne for oplevelsesturisme, tema- og erhvervsturisme fx gennem partnerskab mellem det private erhvervsliv og kommunen. • I dialog med turisterhvervet udarbejdes en fremadrettet model for markedsføring og turistinformation • Forbedre skiltning udenfor sæsonen.
Kommunale arbejdspladser
Bornholms Regionskommune skal være karakteriseret som en arbejdsplads hvor arbejdsglæden sættes i højsædet.
En effektiv og serviceorienteret offentlig sektor er afgørende for et velfungerende samfund. Den offentlige sektor er til for borgernes skyld - ikke omvendt.
Bornholms Regionskommunes vigtigste ressource er medarbejderne. Det er medarbejderne, der skal levere den service og velfærd, borgerne har en berettiget forventning om.
God service kræver motiverede og velkvalificerede medarbejdere. Dette ønsker Venstre at sikre ved efteruddannelse, samt ved at medarbejderne får større direkte indflydelse på arbejdet og dermed egen dagligdag.
På samtlige vore virksomheder bør medarbejderne motiveres til at deltage i bedre arbejdstilrettelæggelse og motiveres til at komme med nye forslag og idéer til, hvordan deres virksomhed forbedrer servicen og kvaliteten. Hvis medarbejderne kommer med forslag, der viser nye veje til bedre kvalitet, bør de få gavn af den gevinst, der kommer ud af det. Det kunne fx. være i form af nye initiativer på virksomheden, bonus til medarbejderne, uddannelse mv. Det handler kort og godt om at udnytte praktikernes erfaringer, frem for at al planlægning og arbejdstilrettelæggelse foregår som rene skrivebordsøvelser.
Forslag: • Venstre vil styrke de kommunale virksomheder ved forøget fokus på kompetencekrav, efteruddannelse og planlægning • Præmiering af progressive kommunale virksomheder. • Nedbringelse af sygefravær gennem forebyggende indsats, opfølgning og forbedrede arbejdsvilkår
Kompetenceudvikling og efteruddannelse
Den enkelte har selv et ansvar for at videreuddanne sig. Den optimale udnyttelse af ressourcerne kræver, at udbuddet af voksen- og efteruddannelse er styret af efterspørgslen. For at sikre et bredt og fleksibelt udbud er der behov for såvel private kursusudbydere, oplysningsforbund, højskoler og offentlige institutioner. Konkurrencen mellem kursusudbyderne skal være fri og fair, så det ikke er størrelsen af det offentlige tilskud, som styrer efterspørgslen.
Efter- og videreuddannelse af den bornholmske arbejdsstyrke – såvel offentlig som privat – skal indgå som et selvfølgeligt element i erhvervspolitikken.
Forslag: • Venstre vil støtte tværgående samarbejde om voksen- og videreuddannelse i det omfang, det er fagligt forsvarligt, for at gøre uddannelsestilbuddene økonomisk bæredygtige og dermed reducere risikoen for, at de bliver nedlagt på Bornholm. • Kompetenceudvikling og efteruddannelse af kommunens medarbejdere placeres i højst mulig udstrækning på bornholmske uddannelsesinstitutioner.
|