Indlæg Kalender Lokalt Links Hjælp til PDF Print Webmaster
 
Forsiden
  
V i kommunalbestyrelsen
  
Valgprogram
  
Galleri
  
Bliv medlem

Politisk lederskab –
mere hjerte, mere lederskab – flere resultater

Politisk lederskab er meget mere end at sidde for bordenden i en rådssal og spejde efter et flertal. Politisk lederskab er en politik- og resultatskabende proces, der kan gøre den værdifulde forskel i et klima af visioner, handling, vilje, kompetent og sundt samarbejde. Dér skabes mål og resultater.

Forskellen på god og dårlig ledelse tælles i millioner, dårlig medieomtale, chokerende historier, svigt og undladelsessynder. I svære tider viser politisk lederskab sin succes eller fiasko. Kraftig mod- eller sidevind giver muligheden for at vise handlekraft og ændre kurs.

Bornholm har siden kommunesammenlægningen oplevet 7 magre år. Det har kostet skatteborgerne dyrt. Alt for mange skattekroner er brugt forkert. De kunne være brugt til bedre service og velfærd - til vore børn, vore gamle, til arbejdssøgende, til virksomheder, osv. Men vi har fået for lidt ud af det, og det var ikke dét, vælgerne bad om ved valget i 2005.

Venstre går til valg på en ny kurs med et ansvarligt og fornuftigt politisk lederskab og en invitation til et konstruktivt samarbejde med alle partier. Vigtigst i al kommunal drift er en sund økonomi, fornuftige visioner og ansvarlige politiske handlinger drevet af en kompetent og konstruktiv politisk ledelse. Mangel på ledelse betyder frustrationer, hovsa-løsninger og ingen visioner.

Venstre har visioner på borgernes vegne, som gennem troværdige aftaler og effektive, politiske processer skal omsættes til en reel og visionær forandring på Bornholm, hvor borgerne mærker, at vi bruger deres skattekroner ansvarligt og fornuftigt, at vi tager dem alvorligt og sætter reel handling bag viljen til nærdemokrati og borgerindflydelse. Vi behøver ikke ”selv opfinde den dybe tallerken hver gang” eller at fortsætte med at kaste os ud i tvivlsomme eksperimenter.

Et nøglepunkt er at få rettet økonomien op og få flere indtægter i kommunekassen. Den er ekspeditionskontor for udgifter, vi ikke kan komme uden om, og udviklingsdynamo for visioner med hjerte og handling, hvor også kommunens dygtige medarbejdere skal have lov at passe deres arbejde.

Venstre vil skabe flest mulige arbejdspladser i de private erhverv. Det er dér, væksten skabes. Et initiativrigt og positivt erhvervsklima motiverer til at være igangsætter og erhvervsdrivende på Bornholm.

Venstre vil den fornuftige vej, og vi ved, at borgerne har tillid til vores økonomiske ansvarlighed. Et aktivt, politisk lederskab er sund fornuft og grundlag for velfærd og god service til borgerne i aktive og velfungerende lokalmiljøer – på hele Bornholm.

Politisk lederskab
Familien i centrum
De erhvervsaktive i centrum
De plejekrævende og de ældre i centrum
Sundhed og sygdom
Natur, miljø og energi
Kommunens organisation og funktion
Trafik og transport
Boliger
Fritid og kultur
Region Hovedstaden
Kandidater

 
Denne side vedligeholdes i en WEB123 - Leveret af WEB123.dk