Familien i centrum

Bornholmske familier er overvejende kendetegnet ved at være selvbærende og ressourcestærke. Disse familier skal ikke omklamres af det offentlige system. Børnene er og bliver familiens ansvar, og det offentlige system skal ikke tage dette ansvar fra forældrene. Omvendt skal det ikke betyde, at det offentlige fralægger sig ansvaret. Når der opstår et behov, skal kommunen stå parat med støtte og hjælp – ikke mindst af hensyn til børnenes tarv.

Det offentlige skal være til for borgernes og familiernes skyld – ikke omvendt.  I forbindelse med indsatsen, der ydes for vanskeligt stillede børn og unge, ønsker Venstre at afsøge mulighederne for at etablere et lokalt bo- og skoletilbud.

Venstres familiepolitik går i al enkelhed ud på, at der skal være lige muligheder for alle. Lige muligheder skabes ikke ved ens tilbud til alle. Lige muligheder for alle skabes gennem forskellige tilbud, der passer til netop den enkeltes situation. Målet er at sikre det, der kan benævnes ”social bevægelighed” – altså, at de, der har et vanskeligt udgangspunkt – socialt eller økonomisk –, får mulighed for at bryde denne negative, sociale arv, hvilket bl.a. kan sikres ved en tidlig forebyggende indsats.

Princippet om, at pengene følger børnefamilierne, er grundlæggende, udfra tanken om at det er familien, der selv bestemmer, hvem der skal udføre de tilbud, som de ønsker at benytte sig af. Servicetilbuddene kan leveres gennem offentlige-private partnerskaber, hvor private virksomheder tilbyder ydelser fx i forbindelse med kommunale pasningstilbud. Det væsentlige er, at der skal være frit valg på hylderne, og at kommunernes tilbud afspejler familiernes reelle behov og ikke gammeldags vanetænkning. Venstre ser gerne, at hver skole og institution udvikler sit eget særkende.

Kommunen skal støtte, at der er de pasningstilbud, forældrene ønsker, dvs. kommunale institutioner, private pasningsordninger og tilskud til pasning hjemme.

Venstre ønsker, at der er lige muligheder for familier med børn – også familier med handicappede børn. Når en familie får et barn med handicap, er det en stor omvæltning i sig selv. Det kan være uoverskueligt for familien at søge hjælp de rette steder og vide, hvor de skal henvende sig. Derfor bør der tilknyttes en fast kommunal kontaktperson, straks handicappet konstateres. Hurtig og kompetent vejledning og rådgivning, vejledning om kontakt til øvrige relevante offentlige myndigheder bør være en selvfølge.

Forslag:
• Tættere samarbejde mellem kommunale og private serviceleverandører
• Øget fokus på sund kost, motion og bevægelse blandt børn og unge.
• Fast kontaktperson for vejledning af familier med børn med specielle behov.
• Pasningsgaranti for at sikre forældrenes arbejdsmuligheder

Børnepasning

Venstre ønsker, at forældrene har pasningsmuligheder i lokalområderne, hvor forældrene frit kan vælge vuggestue eller dagpleje. Derfor vil Venstre spørge forældrene i lokalområderne hvad de ønsker, inden der bliver oprettet nye vuggestuepladser.

Venstre ønsker en distriktsinddeling af dagpasningen svarende til skoledistrikterne, således at der bliver en sammenhæng i barnets liv fra vuggestue til skole.

Venstre går ind for fleksible åbningstider i institutionerne, således at forældre med skiftende arbejdstider bliver tilgodeset. Dette gælder også en pasningsgaranti, der indebærer, at forældre kan få passet deres barn umiddelbart efter, at de har fået arbejde.

Venstre vil også prioritere en tidlig og forebyggende indsats højt gennem hele barndommen, således at børn med særlige behov minimeres, og ressourcerne kan anvendes til at skabe rummelighed.

Venstre vil være særlig opmærksom på, at den nye madordning bliver sund, og at forældrenes ønsker bliver tilgodeset i videst muligt omfang.

Venstre vil have fokus på lukkedage i institutionerne, hvor antallet skal nedbringes til et minimum.

Forslag:
• Fleksible pasningstilbud i lokalområderne
• Åbningstider, der passer til forældrenes behov
• Puljer til forebyggende indsats
• Fokus på sund og varieret kost i madordningen
• Lukkedage skal nedbringes til et minimum

Børn og skole

Venstre ønsker en folkeskole, hvor medarbejdere, elever og forældre har afgørende indflydelse. Vi ønsker en folkeskole, hvor eleverne trives - det vil bl.a. sige en skole uden mobning og en skole, hvor man behandler hinanden ordentligt. Venstre ønsker samtidig at anerkende den store indsats, som vore mange dygtige ledere, lærere og pædagoger yder, for uden dem har vi ingen god folkeskole på Bornholm.

Eleverne i den bornholmske folkeskole skal orientere sig mod en omskiftelig verden. Grundlæggende kundskaber i dansk, matematik, sprog og naturfag skal ligesom kreativitet, innovation og iværksætteri sættes i højsædet.

Vi skal arbejde for at professionalisere ledelsesstrukturen og efter- og videreuddanne ledere, lærere og pædagoger. Vi skal skabe tidssvarende undervisningsfaciliteter og indføre ny - men også ajourføre og vedligeholde - den nuværende teknologi.

Ligeledes skal fokus rettes mod, at alle får lige muligheder for at udnytte deres evner, og at vi også gennem folkeskolesystemet kan medvirke til at bryde de sociale barrierer.  Lige muligheder skabes ved, at vi behandles forskelligt.

En folkeskole i verdensklasse sikres ikke ved blot at bruge flere penge til mere af det samme.  Vi skal derimod skabe incitamenter hos ledere, lærere og pædagoger samt ikke mindst forældre til at have ambitioner på deres skoles vegne. De incitamenter, der ligger i kontraktstyringsmodellen og skolernes overholdelse af de indgåede kontrakter, skal fastholdes og udbygges. Principperne om det frie skolevalg når der er plads på modtager skolen samt at pengene følger barnet, er vigtige værktøjer i den henseende.

Fysisk aktivitet som idræt og bevægelse skal være en højt prioriteret indsats på alle skoler, både i undervisningen og i frikvartererne. Ligeledes skal læring og aktiviteter i naturen indgå i undervisningstilbudet.

Den rummelige folkeskole er et begreb med 2 målsætninger. Børnene skal kunne rumme folkeskolen samtidig med, at skolen skal kunne rumme børnene. Det er vigtigt, at der er plads til alle. Ligesom elever med specielle behov skal sikres lige muligheder i folkeskolen ved særlige støtteforanstaltninger, skal de dygtigste elever sikres muligheder for udfordringer.

Skolebestyrelsernes arbejde skal karakteriseres ved reel indflydelse på skolens hverdag.  Ved ansættelse/afskedigelse af skoleledere bør skolebestyrelsen være repræsenteret på lige fod med kommunen, medarbejderrepræsentanter mv. Skolebestyrelser vælges hvert andet år – rullende valgperioder –, hvor halvdelen af skolebestyrelsen er på valg.

Forslag:
• Investering i fysiske rammer
• Investering i ny teknologi
• Professionalisering af ledelse
• Rullende valgperioder til skolebestyrelser

Uddannelse og unge

Bevarelse af gode ungdomsuddannelser er en forudsætning for et livskraftigt Bornholm. Derfor mener Venstre, at Ungdommens Uddannelsesvejledning bør gives de bedst mulige rammebetingelser og løbende evalueres med henblik på den bedst mulige uddannelsesvejledning for de unge.

Lige og god adgang til uddannelse, uanset social status eller geografisk bopæl er blandt fundamenterne for ethvert velfærdssamfund. At fastholde dette fundament er naturligvis en særlig udfordring for Bornholm, som både ligger i et udkantsområde i det danske kongerige og samtidig er præget af en relativt stor gruppe uden tradition for videregående uddannelser.

Venstres vision er at bygge et uddannelsescenter Bornholm, der rummer alle ungdomsuddannelserne - også dele af nye videregående uddannelser. Institutionerne kan stadig bevare deres suverænitet med egen ledelse, men der vil naturligvis være betragtelige fordele ved at samle uddannelserne. Institutionerne må dele ressourcer og faciliteter med hinanden, hvor det er økonomisk fordelagtigt. Der vil være tale om funktioner, hvor der kan spares ved at dele specialiseret arbejdskraft som fx lærerkræfter, administrativt personale samt servicepersonale. Der vil endvidere være et rationale i mere fleksibilitet i udnyttelsen af bygningsmassen. Det vil skabe et sprudlende fagligt og socialt miljø, når så mange uddannelser samles.

Ved at samle uddannelserne (erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser, hf, 10. klasse, måske sosu) fysisk opnår man, at konkurrencen om de unge blandt institutionerne bliver mindre til fordel for, at det bliver den enkelte unge, der sættes i centrum.
Man kan koncentrere sig om, at den unge får lige den uddannelse, der er bedst for vedkommende. Hvis det skulle ske, at en elev falder fra, er der altid et andet tilbud i nærheden.

Rekrutterings-problematikken og ambitionen om sikre uddannelses- og praktikpladser – ikke kun på det kommunale område, men på arbejdsmarkedet generelt – er en problemstilling, der bør optage os alle. Vi ser et behov for at sikre udannelses- og praktikpladser, såvel i det private erhvervsliv som på Bornholms største arbejdsplads – nemlig Bornholms Regionskommune.
De krav, vi som kommune stiller til vore eksterne samarbejdspartnere om oprettelse af uddannelses- og praktikpladser, skal kommunen også selv leve op til.

Kommunen skal være bevidst om de sæsonudsving, mange brancher på Bornholm opererer under. Bornholms Regionskommune kan ved at få udført flere opgaver i lavsæsonen medvirke til, at de private virksomheder har lettere ved at fastholde sine medarbejdere året rundt, og dermed også har lettere ved at påtage sig opgaven med at tilbyde uddannelses- og praktikpladser.

I Venstre ser vi gerne, at indsatsen for at nå det uddannelsesniveau, der modsvarer de udfordringer som arbejdsmarkedet efterspørger om få år, understøttes af et aktivt partnerskab mellem Jobcenter Bornholm, Ungdommens Uddannelsesvejledning, folkeskolerne og kommunalbestyrelsen.

I Venstre vil vi arbejde for en stærkere tværgående uddannelses- og beskæftigelsesindsats, således at der i alle politiske anliggender, fremadrettet, bliver tænkt uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder ind.

I Venstre stiller vi gerne ambitiøse mål for uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen - således er det vort mål, at vi på Bornholm om 5 år opfylder regeringens mål om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en uddannelse.

Venstre ønsker, at unge med særlige behov skal have mulighed for så stor indflydelse på deres uddannelse og eget liv, at det passer til deres individuelle situation. Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i de unges kompetencer og i mindre grad deres begrænsninger. Det er vigtigt, at de formulerede ”spilleregler” i overgangen fra barn til voksen bliver udbygget, og at der er særlig fokus på den eksisterende 3-årige ungdomsuddannelse. Såvel det private erhvervsliv som de kommunale virksomheder skal vejledes til at tage imod de unge med særlige behov.

Forslag:
• Øget udbud af uddannelses- og praktikpladser i BRK.
• Aktiv kommunal deltagelse i bestræbelserne på at samle uddannelserne på Bornholm under ét tag (campus strategien).
• Udførelse af kommunale opgaver i lavsæsonen.