Indlæg Kalender Lokalt Links Hjælp til PDF Print Webmaster
 
Forsiden
  
V i kommunalbestyrelsen
  
Valgprogram
  
Galleri
  
Bliv medlem

Natur, miljø og energi

Bornholm er et af de skønneste steder i verden. Den bornholmske natur og naturmiljøet sikrer med sin mangfoldighed såvel fastboende som turister, oplevelsesmuligheder og friluftsaktiviteter af høj kvalitet.

Naturen skal være åben for adgang – men den skal også beskyttes. Denne opgave ser vi bedst løst i tæt dialog mellem borgerne, regionskommunen, landbruget, borgerforeninger, turistorganisationerne og de grønne organisationer.

Offentlighedens adgang til naturen – og de oplevelser og den læring, der er forbundet hermed – skal sikres at omfatte alle borgere.

Miljøet på Bornholm – natur- og kulturmiljø – har en positiv indflydelse som udviklingsfaktor. Det er på dette område, Bornholm har en styrkeposition, der skal udnyttes positivt i forhold til omverdenen.

Natur, miljø, vækst og udvikling skal derfor tænkes sammen på Bornholm.

Forslag:

• Tilbud om servicering til skoler, foreninger mv. i forbindelse med naturoplevelser. (skovhjælperordningen). 
• Sikring af offentlighedens fortsatte adgang til de oplevelser, skov og natur byder på.
• Venstre vil se på en bredere anvendelse af naturområder til oplevelsesmuligheder og friluftsaktiviteter.
• Venstre vil opprioritere vedligeholdelse af naturstier, trapper mv. for at gøre det endnu mere attraktivt at bruge naturen.

Energi

Bornholm indtager en førerposition for så vidt angår vedvarende energi. Denne position skal fastholdes og udbygges.
Målet er, at Bornholm på energiområdet bliver selvforsynende, baseret på vedvarende energi.

Sol- og vindenergi og biobrændsler skal sammen med øvrige alternative energiformer nedbringe CO2-udslippet.

Placering af vindmøller skal ske under hensyntagen til det omkringliggende miljø.

Forslag:

• Kommunalt nybyggeri udføres som lavenergibyggeri
• Kommunale bygninger skal renoveres med henblik på minimering af energiforbrug, som i høj grad baseres på vedvarende energiformer
• Kommunens vognpark og kørsel skal sammensættes, så energiforbruget minimeres og i høj grad baseres på vedvarende energiformer. Delebilkonceptet bringes i anvendelse.
• Driften af kommunale anlæg tilrettelægges således, at energiforbruget minimeres.
• Fjernvarmenettet skal udbygges.
• Venstre vil tiltrække virksomheder og organisationer på energiområdet og derved skabe et unikt, afgrænset forsøgsområde.

Politisk lederskab
Familien i centrum
De erhvervsaktive i centrum
De plejekrævende og de ældre i centrum
Sundhed og sygdom
Natur, miljø og energi
Kommunens organisation og funktion
Trafik og transport
Boliger
Fritid og kultur
Region Hovedstaden
Kandidater

 
Denne side vedligeholdes i en WEB123 - Leveret af WEB123.dk