Indlæg Kalender Lokalt Links Hjælp til PDF Print Webmaster
 
Forsiden
  
V i kommunalbestyrelsen
  
Valgprogram
  
Galleri
  
Bliv medlem

Boliger

Alle skal sikres adgang til en bolig uanset deres sociale og økonomiske forhold.

Bosætning og tilflytning er vigtige elementer i Bornholms udvikling. Der ligger en stor udfordring i de kommende år i at bremse afvandringen fra øen og skabe basis for befolkningstilvækst. Den udfordring vil Venstre løfte ved et aktivt lederskab og en aktiv indsats i kommunalbestyrelsen.

Det forudsætter et bredt udbud af boliger. Derfor skal der udarbejdes nye udviklingsorienterede lokalplaner, der sigter højt for kvalitativt og energirigtigt byggeri, der udfordrer den eksisterende boligmasse. Venstre vil arbejde for at der bliver etableret byggegrunde til både ejer- og lejeboliger.

Det er en ambition, som kræver en helhedsorienteret indsats, hvor den private sektor og det offentlige arbejder sammen på en lang række områder. Her skal de muligheder, der ligger i en progressiv boligpolitik, bringes i anvendelse. Det vil naturligvis kræve, at vi indser nødvendigheden af at imødekomme den moderne families behov på boligområdet.

Uden for byområder og kystnære zoner findes et stort antal tomme helårsboliger, som vil være attraktive for dobbeltbosættere, der er interesseret i et helårshus uden bopælspligt på Bornholm. Denne mulighed for tilflytning skal markedsføres. Venstre er derimod ikke indstillet på at tillade, at helårshuse i vores bymiljøer kan få status som sekundær bolig. 

Der skal derfor være varierede boliger og attraktive byggegrunde i hele kommunen. Det skal være muligt at lave utraditionelle udstykninger. Ligeledes skal der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for nye udstykninger i nærmere definerede områder stilles krav om lavenergi- og passivbyggeri.

Som en del af såvel boligpolitik som markedsføring af Bornholm ønsker Venstre, at der fremadrettet er øget fokus på arkitektur – både med henblik på at sikre den stedlige, traditionelle bygningskultur, men lige så vigtigt for at udfordre den.


Forslag
• Salg af attraktive kommunale grunde – eksempelvis på de kommunale havne.
• Markedsføring af helårshuse uden bopælspligt.
• Anvendelse af overflødiggjorte erhvervsejendomme til boliger uden bopælspligt.
• Fjernelse af overflødiggjorte/faldefærdige bygninger i det åbne land.
• Særlig fokus på boliger til samfundets svageste.
• Øget fokus på arkitektur.

Politisk lederskab
Familien i centrum
De erhvervsaktive i centrum
De plejekrævende og de ældre i centrum
Sundhed og sygdom
Natur, miljø og energi
Kommunens organisation og funktion
Trafik og transport
Boliger
Fritid og kultur
Region Hovedstaden
Kandidater

 
Denne side vedligeholdes i en WEB123 - Leveret af WEB123.dk